Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Data og målinger

Vi indsamler data om hydrologi, sætninger mv. i Grenåens opland

Der er udgivet en statusrapport for hydrogeologisk overvågning september 2019

Terrænsætninger og mineralisering i de lavere dele af Grenåens opland er undersøgt. Du finder rapporten her.

I 2017 blev der udgivet en Masterplan for højvandssikring i Grenå. Den kan læses her.

I foråret 2020 er vi i gang med at undersøge:

  • hvor meget vand der kommer via Ryom Å og Korup Å
  • vandmængder i Nord- og Sydkanalen
  • pumpemønster i Kolindsund Pumpelag.

Vi måler også temperatur og indholdet af salt. Se eksempler nederst.

Vi kalibrerer computermodellen

Undersøgelserne bruges nu til at kalibrere den computermodel, som GEUS udvikler for os. Modellen er en rummelig beskrivelse af overfladen, vandløbene, vandløbsmagasinerne og geologien. Nu fylder vi vand på, så vi kan se, hvor vandet vil tage ophold, og hvor og hvor hurtigt det vil strømme i forskellige situationer. Både på overfladen – i form af vandløbsstand og oversvømmelser – og under jorden i grundvandsmagasinerne.

Vi måler generelt vandføringer og vandstande i vandløb (http://www.hydrometri.dk/hyd/), vandstand i havet, vandstand i grundvand, temperatur, fordampning osv. De mange data hjælper os til at kvantificere og kvalificere fordelingen af den nedbør, der falder over Djursland. Frem mod 2021 kalibrerer vi modellen ved at stille på forskellige parametre, så den kan beskrive de faktiske forhold, vi måler. Dermed kan vi begynde at lege med den og se, hvad der sker, når vi får mere regn, stigende vandstand i havene osv.

Vi undersøger CO2 og næringsstoffer

Selve projektet handler om klimatilpasning, men når politikerne skal vælge løsninger, skal de også vurdere andre mulige gevinster. Det kan for eksempel være muligt samtidigt at reducere udledningen af CO2 til atmosfæren eller udledningen af næringsstoffer til havet. Det er væsentlige parametre set i lyset af både vandrammedirektivet og statens mål om at reducere CO2 udledningen med 70% inden 2030.

Derfor vil vi som det næste kortlægge, hvor meget CO2, der afgives fra lavbundsarealer i hele oplandet. Det gør vi ved at kigge på jordens indhold af organisk materiale, og hvor våd jorden er.

Når jord drænes, kommer der ilt ned i jorden. Det fremmer omsætningen af det organiske materiale, og det frigiver CO2. Det er faktisk lidt det samme princip, som når mennesker ånder ud. Hvis der skal parkeres vand, er det derfor smart at gøre det på jord med højt indhold af organisk materiale, fordi man dermed kan mindske udledningen af CO2.

Desuden vil vi vurdere, hvor mange næringsstoffer, der transporteres i Grenå-systemet. Det kan give os viden om primært tre forhold:

  • tilførslen af næringsstoffer til Kattegat
  • om parkering af vand kan reducere tilførslen af næringsstoffer til Kattegat
  • vandkvaliteten, hvis der vælges en løsning med oversvømmelse af Kolindsund.

Århus Universitet hjælper os med at kortlægge potentialerne for både CO2 og næringsstoffer.

Aktuelle eksempler på målinger

Ryom Sonderbro Vandfoering
Figuren ovenfor viser, hvor meget vand, der passerer Sønderbro og ved Ryom Å, inden den deler sig i Nord- og Sydkanalen. Man kan se, at der under højvande den 10. februar trænger meget havvand (ca 160.000 m3) ind i å-systemet. Dette volumen svarer ca. til 1 m’s vanddybde fra Fannerup til Kattegat. Det er også tydeligt at se, hvordan højvandet d. 10. februar bremser vandet op ved Kolind.

Vandtemperatur Enslev
Ovenstående figur viser vandets temperatur i Midterkanalen og i Nordkanalen ved Enslev. Den højere temperatur i Midterkanalen viser, at der tilføres kildevand ved pumpestationen.

Vandfoering Fannerup Foraar 2020
Figuren viser, hvornår pumperne ved Fannerup kører, og hvor store mængder vand de pumper.